Af Birgitte Ravn Olesen
Naboerne er idioter.
Sådan sagde Kirsten, da hun ringede for at få en tid til frivillig rådgivning. Hun havde prøvet alt. Intet hjalp.
Måske kender du følelsen af at være i en konflikt, som er kørt fast? Konflikter sluger mange kræfter. Man skændes, man undgår hinanden, man taler med andre om, hvor umulig den anden er. Det bliver kun værre.
Måske er I naboer, hvor støj er kilde til konflikt?
Måske er I i familie, hvor forskellige forventninger og behov giver konflikt?
Måske er I med i en forening, hvor konflikter om stort og småt opstår uden, at det helt er til at forstå hvorfor.
Gratis rådgivning
Uanset hvad, så er det meget belastende at være i konflikt med andre mennesker.
Center For Konfliktløsning har en frivillig-rådgivning, hvor alle, der oplever at være en del af en konflikt er velkomne til at booke en samtale.
Det kan være de parter, som er i konflikt, som kommer til samtalen sammen. De frivillige, som alle er uddannede i konflikthåndtering, vil så sætte rammerne for en mægling mellem parterne. Men det kan også være, at du har brug for at komme alene for at få talt igennem, hvordan du ser konflikten og hvad der belaster dig. Dét at få talt med nogen, som står helt udenfor, kan i sig selv være et første skridt til at komme videre med at få en bedre relation til den, man er i konflikt med.
De frivillige rådgivere arbejder ud fra en grundantagelse om, at alle mennesker har gode grunde til at gøre, som de gør. Der er altså ikke én sandhed om, hvordan en situation er. Faktisk skyldes mange konflikter, at vi kæmper om, hvad der er sandheden og bliver vrede og sårede, når vi oplever, at vores behov ikke anerkendes af den anden part.
Kirsten er i konflikt med sin overbo
Kirsten bor i en stuelejlighed. Hun fik for et år siden nye overboere, og de tramper rundt i deres lejlighed. I begyndelsen forsøgte Kirsten at gå op og henstille til, at de undlod at trampe, men de virkede ikke til at forstå, at der var et problem. Til jul forsøgte hun at give dem hver et par hjemmesko – et venligt forsøg på at anbefale, at de ikke gik i træsko indenfor. Men i stedet for at sige tak, så blev de vrede, og klagede til afdelingsbestyrelsen over, at de blev chikaneret. Siden har der været et væld af sms´er, mails og fysiske breve fra begge sider, hvor tonen er blevet stadigt hårdere.
Kirsten har boet i ejendommen i 37 år, og har altid været glad for naboerne omkring sig. Hun er meget belastet af konflikten med sine overboere, og har derfor henvendt sig for at få råd om, hvad hun kan gøre.
Rådgivningssamtalen
I samtalen med Kirsten beder rådgiveren hende først om at fortælle, hvorfor hun er kommet. Vi prøver at få fakta, som Kirsten ser dem, på plads. Derefter er det tid til at være nysgerrige sammen; hvordan er det mon at være overboere? Hvad ved Kirsten faktisk om dem og hvad er antagelser, som er opstået ud fra den negative kontakt, der har været?
Når Kirsten og rådgiveren sammen er blevet lidt klogere på det, så er det tid til at undersøge, hvad Kirsten ønsker i forhold til sine overboere? Og hvilke behov tror hun, at de har i forhold til hende? Først når det er klart, så kan rådgiveren og Kirsten sammen se på, hvad der kan bidrage til, at der løses lidt op for den hårdknude, konflikten er i?
Det er ikke rådgiverne, som har løsningen, men ofte, så fører samtalen til, at der opstår nogle ideer. I Kirstens tilfælde, så opdager hun, at hun ikke aner, hvordan ovenboerne har det med hende, og at hun faktisk ikke ved om de tramper rundt i træsko eller der blot er meget lydt i ejendommen.
Konfliktrådgivningen gør, at Kirsten beslutter at invitere sine overboere på kaffe. I invitationen vil hun skrive, at hun er ked af, hvis de er blevet sure over hendes julegave, og alt det, der er skrevet herefter. Hun vil nu hellere tale med dem, og hun synes, at de sammen skal undersøge, hvordan de kan finde en måde at være i ejendommen på, hvor alle føler sig godt tilpas.
Der er ingen garanti for, at Kirsten får et bedre forhold til sin overbo, men der er håb, og Kirsten er i hvert fald klar til at tage det første skridt.
Konflikter handler om indhold og forhold
I enhver konflikt er der noget konkret, man er uenige om. I Kirstens tilfælde, hvor meget hun kan høre sin overbo. Men der er også altid en relation, som har betydning for, at det konkrete udvikler sig til en konflikt. I Kirstens tilfælde har både hun og overboerne kommunikeret skriftligt for at få den anden til at agere, som de ville have det.
I konfliktløsning taler vi om, at der altid er både et indhold, en sag, man er uenige om og et forhold, en relation, som er præget af følelser og forventninger. Løsning af en konflikt er kun mulig, hvis parterne gør noget ved begge.
Hvis det eneste, der bliver ændret efter en konfliktrådgivning, er følelserne mellem parterne – Kirsten og hendes overboere kan fx mødes til en kop kaffe, hvor begge parter er venlige, men de ikke får talt om, hvordan de kan håndtere problemet med lyd – så vil det snart dukke op igen og feje de venlige følelser væk.
Og omvendt: Hvis parterne bliver enige om en teknisk løsning på problemet, fx at overboerne lægger tæppe på deres gulv i stuen, uden at Kirsten og de er kommet ud over deres mistro til hinanden, så er løsningen næppe holdbar, og der vil sikkert dukke nye problemer op inden længe.
I konfliktrådgivning og –mægling antager vi, at der både må ske en afklaring af konfliktens indhold, som begge parter kan godtage, og at de må gøre noget ved deres forhold, hvis den løsning, de finder skal kunne bære ud i fremtiden.
At komme til en rådgivnings- eller mæglingssamtale er ofte et rigtig godt første skridt mod en løsning af konflikten.
Om Åben Konfliktrådgivning
Åben konfliktrådgivning er gratis, anonym og professionel
Du kan få rådgivning pr telefon eller ved at komme til et møde
Skriv til raadgivning@konfliktloesning.dk eller
Ring til 3520 0553