20 april 2017 16:00 - 18:00
Dialogzone: Stress og konflikt
– sammenhænge og konsekvenser
Dialogzone i København
Lokalet Midtskibet i Kulturhuset, Islands Brygge.
Stress betegnes nærmest som en folkesygdom i nutidens samfund og gennem de seneste 20 år er der kommet mere fokus på konflikters dynamik.
Ofte høres det udtalt, at der er sammenhæng mellem disse to fænomener: På den ene side kommer vi lettere i konflikt, når vi er pressede, belastede og ’stressede’. På den anden side betragtes dét at være i konflikt som en af de store stressfaktorer.
Ved denne dialogzone er det denne sammenhæng vi vil se på!
- Hvordan hænger det sammen, hvis det hænger sammen?
- Hvad skal vi være opmærksomme på?
- Og hvad kan vi gøre for bedst muligt at håndtere både konflikten og en ’stresset’ hverdag.
Oplægget holdes af Karin Nielsen, der er underviser hos Center for Konfliktløsning.
TILMELDING
Center for Konfliktløsning på medlem@konfliktloesning.dk eller på Facebook.
Senest d. 19.4. 2017 kl. 12.00