Underviser og mægler
dh(at)konfliktloesning.dk
Præsentation
Dorte Holmberg ser først og fremmest arbejdet med konflikthåndtering og mægling som en vej til at fremme konstruktiv menneskelig kontakt, udvikling, tilknytning og trivsel. Det være sig i familien, i mødet mellem borgeren og den professionelle, mellem barnet og pædagogen, eller i organisationen. Hendes erfaring er, at konflikthåndteringskompetence styrker samarbejde og arbejdsmiljø på arbejdspladser uanset fagområde, og at det i udpræget grad kvalificerer alle typer relationsarbejde.
Uddannelse
BA i Kultursociologi og suppleringsuddannelse i Voksenpædagogik fra Københavns Universitet. Exam. Psykoterapeut (D.I.G.). Efteruddannet inden for konfliktløsning og konfliktmægling, samt Relationel Traume-terapi og Marte Meo.
Erfaring
Dorte startede sit arbejdsliv inden for det socialpædagogiske felt, bl.a. på institutioner for udsatte børn og unge. I en periode har hun arbejdet som praktiserende psykoterapeut og senere i en årrække som partner i konsulentfirmaet Gurre-gruppen med fokus på organisations- og ledelsesudvikling. Selvstændig konsulent siden år 2004.
Tilknyttet som underviser i CfK siden 2006, hvor hun bl.a. har arbejdet meget i psykiatrien og sundhedssektoren med konflikthåndtering og voldsforebyggelse, med arbejdsmiljø og ledelsesudvikling på arbejdspladser, og med konfliktfaglig sparring og undervisning for pædagoger, behandlere, lærere og forældre. Desuden arbejder Dorte som mægler i familier, på arbejdspladser og i andre typer relationer og fællesskaber.
Citat
“Konflikter mellem mennesker har mening. Og potentiale.”