
”Konflikter kan noget, hvis man vælger at arbejde med dem.
Konflikter kan løses ved at nå hen til konkrete og holdbare aftaler, når man finder muligheder i det, man ser forskelligt på, og som er vanskeligt.
Konflikterne kan også være så vanskelige og forskellene så store, at man er kommet rigtigt langt, hvis man kan nå hen til at kunne leve med de forskelle og vanskeligheder, der er.
Konflikter kan således skabe forandringer både i verden omkring os og på de indre linjer – og det er noget og værd at arbejde med.”
Jesper Bastholm Munk
jbm@konfliktloesning.dk
Præsentation
Jeg er underviser og mægler i CfK og brænder for at skabe et konflikthåndterende miljø på arbejdspladser, i organisationer og andre fællesskaber. Mit engagement ligger i at udvikle det demokratiske og mellemmenneskelige vækstlag gennem konflikthåndtering.
Erfaring og tilgang
Jeg har i mere end 20 år, undervist, mæglet og tilrettelagt forløb i konflikthåndtering for medarbejdere, organisationer, frivillige og studerende. Jeg har erfaring med håndtering af krænkende oplevelser og adfærd, både i konkrete sager og organisatoriske processer.
Jeg har arbejdet bredt i både offentlige og private sektorer samt frivillige organisationer, herunder sundhedsvæsenet, skoler, kommuner, NGO’er, politiet og boligorganisationer.
Jeg har udviklet projekter og formidlet viden om konflikthåndtering og dialog gennem forskellige medier.
Eksempler på mit arbejde:
• Udvikling af kompetenceforløb for børne- og ungeområdet (BUF).
• Undervisning udvikling af kommunikativ deeskalering bl.a. i psykiatrien siden 2012.
• Over 10 års erfaring med dialogprogrammer i Danmark, Egypten, Tunesien og Jordan.
• Konfliktmægling og organisationsudvikling i boligselskabet FSB og samarbejde med BL om kurser og dialogmøder.
• Erfaring med konflikthåndtering i faglige og partipolitiske organisationer.
Jeg har desuden udviklet undervisningsmateriale til skoler og offentligt ansatte samt bidraget til tv, radio, podcasts og nyhedsartikler.
Min faglige indsigt spænder over offentlig forvaltning, organisationsteori og samfundsmæssige og internationale forhold.
Uddannelse
Jeg er uddannet konfliktvejleder og konfliktmægler (CfK), supervisor (Kempler) og har desuden en uddannelse i forumteater (Amani People’s Theater), voksenpædagogik samt en BA i statskundskab.