Om Center for Konfliktløsning

Center for Konfliktløsning har siden 1994 arbejdet professionelt med konflikthåndtering og konfliktmægling. Vores formål er at arbejde for fredelig konflikthåndtering, konfliktløsning og konflikttransformation nationalt og internationalt.

Vi fungerer som mæglere, undervisere og procesledere på offentlige og private arbejdspladser såvel som i organisationer, foreninger og privat. Vi uddanner årligt flere hold konfliktvejledere og konfliktmæglere samt superviserer konfliktmæglere i deres faglige virke.

Vi udfører opgaver og afholder uddannelser, kurser og mæglinger over hele landet.

Vi er en medlemsforening (NGO), der driver en non-profit virksomhed. Du kan finde kontaktinfo her eller læse mere nedenfor.

Non-profit virksomhed

Virksomhedens hovedaktiviteter er undervisning, facilitering og mægling. Et ledelsesteam valgt af underviserne har ansvaret for den daglige drift, økonomi og ledelse.

Medlemsforening

Vi ønsker at være et sted, hvor folk med interesse for fredelig konfliktløsning og dialog kan mødes og udveksle viden og erfaringer. Udover virksomheden omfatter foreningen bestyrelsen, medlemmerne og vores frivillige.

Bestyrelsen arbejder for udbredelsen af kendskabet til fredelig konfliktløsning og understøtter vidensdeling og sammenhængskraft i CfK.

De frivillige rådgivere varetager arbejdet i Gratis Konfliktrådgivning, hvor borgere kan få gratis vejledning og mægling i forbindelse med konflikter i privatregi. Rådgiverne og mæglere er godkendt af CfK og modtager løbende supervision.

LIVIA-fonden, hvis formål er at understøtte og opmuntre personer og grupper i ind- og udland, der styrker konstruktiv konfliktløsning, social udvikling og menneskerettigheder.