Jeg er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut og har arbejdet i børne- og voksenpsykiatrien, med behandling af traumatiserede flygtninge samt seksuelle overgreb på Center for Seksuelle overgreb på Rigshospitalet.
Karin Sten Madsen
Associeret mægler
ksm@konfliktloesning.dk
Præsentation
Jeg er projektleder på et pilotprojekt, som har til huse i Center for Konfliktløsning i 2026 og 2027.
Genoprettende Gruppesamtaler, som projektet hedder, drejer sig om at etablere gruppesamtaler mellem mennesker udsat for vold og mennesker, der afsoner en dom for vold. To mæglere fra CfK vil facilitere samtalerne i projektet, som er financieret af Danmarks Fængsler.
Erfaring og tilgang
I 2000 blev jeg tilknyttet Konfliktråd som mægler og fik samtidig mulighed for at introducere genoprettende retfærdighed på Center for Seksuelle Overgreb. Med en master i genoprettende retfærdighed (restorative justice) har jeg siden været engageret i forskellige danske og udenlandske projekter med fokus på udvikling og tilpasning af genoprettende praksisser til mennesker udsat for seksuel vold og anden form for alvorlig kriminalitet. Jeg er desuden medredaktør af en dansk antologi om seksuel vold og genoprettende tilgange i en terapeutisk kontekst og har udgivet tidenefter.nu – en hjemmeside med fortællinger om livet efter kriminalitet.