Forskning om Genoprettende gruppesamtaler

De Genoprettende gruppesamtaler danner rammen om et forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Formålet med forskningen er at skabe en bedre forståelse af, hvad deltagere i Genoprettende gruppesamtaler oplever og får ud af forløbet. Den viden kan være med til at styrke praksis og åbne for, at genoprettende tilgange kan få en bredere anvendelse i Danmark. Som deltager vil du bidrage til det formål.

Der er to forskere tilknyttet projektet, professor Lin Adrian og postdoc Merethe Riggelsen Gjørding. Merethe vil deltage i gruppesamtalerne, og invitere deltagere og facilitatorer til at dele deres erfaringer – fx gennem spørgeskemaer og interviews. Al materiale bliver behandlet fortroligt, og du vil som deltager ikke kunne blive genkendt.

Inden det første gruppemøde vil du som deltager møde Merethe. Her vil hun fortæller om forskningen, svare på eventuelle spørgsmål, og bede om dit samtykke til at deltage.

 

Min rolle er at lytte og følge med i det, der sker. Jeg er ikke her for at vurdere eller bedømme nogens præsentation, men for at være nysgerrig på, hvordan alle deltagere oplever de Genoprettende gruppesamtaler, og hvad de får ud af forløbet. Jeg lægger vægt på, at forskningen giver mening for dem, der deltager. Derfor kan man dele sine erfaringer på forskellige måder.”
– Merethe

Ved spørgsmål eller interesse i at høre mere om forskningen, kan du kontakte Merethe Gjørding ved at skrive til denne mailadresse: mrg@jur.ku.dk