Bestyrelse

BESTYRELSE

Center for Konfliktløsnings bestyrelse:

I henhold til vedtægterne blev der valgt ny bestyrelse ved generalforsamlingen den 30. april 2025.

Bestyrelsen består af Thomas Feveile, Benedicte Bertelsen, Allan Schurmann, Sille Bern Jensen, Niels Bundgaard og Birgitte Ravn Olesen. Jesper Bastholm Munk er suppleant.

Thomas Feveile er forperson, Niels Bundgaard er næstforperson og Sille Bern Jensen er økonomiansvarlig.

Bestyrelsen er bredt sammensat med mange forskellige kompetencer, som det fremgår nedenfor. Det er endvidere dejligt at forretningen og medlemsdelen er repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsen vil gerne understøtte vidensdeling og sammenhængskraften i CfK på tværs af rummene. Vi har udarbejdet et årshjul for vores arbejde i bestyrelsen. Vi modtager meget gerne ideer og indspil fra medlemmerne.

Bestyrelsesmedlemmer:

Thomas Feveile (forperson)
Thomas er medlem af Center for Konfliktløsning. Arbejder som direktør i Oasis, der behandler traumer og PTSD hos toturofre. Thomas er uddannet cand. scient. adm. og har efterfølgende masteruddannelser i strategisk ledelse og i forretningsudvikling i NGOer. Har tidligere været ansat blandt andet i retspsykiatrien, hospice, og fagbevægelsen.

Niels Bundgaard (næstforperson)

Niels Bundgaard er underviser og mægler i Center for Konfliktløsning. Han arbejder med mægling, undervisning og rådgivning med særligt fokus på konflikter i arbejdslivet. Niels har en master i konfliktmægling og mediation og underviser i Center for Konfliktløsning. Han har erfaring som konsulent både på arbejdsgiver- og lønmodtagerside og arbejder med temaer som psykologisk tryghed, samarbejde og arbejdsmiljø

Sille Bern Jensen (økonomiansvarlig)
Sille er medlem af Center for Konfliktløsning og har tidligere været konfliktvejleder i Center for Konfliktløsning-Ung. Hun arbejder med nødhjælp og udvikling rundt i verden og er nysgerrig på relationer og hvordan vi som mennesker indgår i disse på forskellige måder og hvilke strategier vi selv kan benytte os af, når relationerne bliver udfordret.

Benedicte Bertelsen 
Benedicte har tidligere været konfliktvejleder i Center for Konfliktløsning-Ung og har været med til at arrangere og undervise på det årlige konfliktvejlederkursus afholdt af CfK-Ung. Benedicte har en baggrund i internationale studier samt konflikt- og miljøanalyse og har tidligere undervist i konflikthåndtering for højskoleelever i Danmark samt for unge-drevne civilsamfundsforeninger i Uganda.

Allan Schurmann
Allan har været en del af Center for Konfliktløsning siden 2003, som underviser og mægler. Har en baggrund i politiet, bl.a. fra Konfliktråd. Arbejder nu som selvstændig med ledelse- og organisationsudvikling samt konfliktløsning og er en del af CfKs virksomheds-ledelsesteam. Bosat i Vejle. Læs eventuelt mere under ‘om os – undervisere og mæglere’.

Birgitte Ravn Olesen
Birgitte er underviser og mægler i Center for Konfliktløsning. Hun har en baggrund i kommunikation og arbejder med at skabe et konflikthåndterende miljø på arbejdspladser, i organisationer og andre steder, hvor folk færdes. Læs eventuelt mere under “om os – undervisere og mæglere”
Jesper Bastholm Munk(suppleant)
Jesper er underviser og mægler i Center for Konfliktløsning. Han interesserer sig for at skabe et konflikthåndterende miljø på arbejdspladser, i organisationer og andre steder, hvor folk færdes. Læs eventuelt mere under ‘om os – undervisere og mæglere’.