Mægling og kriminalitet
Kan mægling holde unge fra kriminalitet?
Nej, det ville nok være at tage munden for fuld, al den stund ungdomskriminalitet har mange årsager. Men har håndtering af konflikter og kriminalitetsforebyggelse overhovedet noget med hinanden at gøre?
Denne artikel peger på sammenhænge og bygger på erfaringer fra Socialministeriets og Det Kriminalpræventive Råds projekt om konfliktmægling for 12 til 15 årige i samarbejde med 8 kommuner fra 2003 til 2006.
Af Lotte Christy, Center for Konfliktløsning
Fodboldbanen
I et boligkvarter i en af Københavns vestlige forstæder spiller en flok drenge hver aften fodbold på en indhegnet bane midt imellem boligblokkene. De har det sjovt – og de larmer, synes nogle af beboerne. I de lyse sommeraftener står det på til langt ud på aftenen eller først på natten. Der kommer også biler med unge andre steder fra.
Beboerne er bekymrede, der går rygter om knive og narko. Der bliver klaget, og en enkelt gang griber en vred beboer til selvtægt. De unge synes, klagerne er dybt uretfærdige – er banen måske ikke lavet for at de skal spille på den?
Den lokale SSP konsulent kommer ind i billedet, og før det går helt galt, bliver der arrangeret et stormøde mellem de unge og de berørte beboere. Som mødet skrider frem, begynder de unge at forstå, at beboerne skal have deres nattesøvn for at kunne passe det daglige arbejde, og at de mindre børn i området også skal have ro til at sove.
Beboerne oplever nu en flok unge, der er til at tale med, som faktisk er almindelige og ufarlige, og som ikke har andre steder at more sig og spille bold. De unge var uvidende om baggrunden for klagerne og havde fået opbygget nogle kollektive billeder af beboerne som fjender og racister. Beboerne så før de unge som småkriminelle og uforskammede. Situationen kunne have udviklet sig eksplosivt og endt med vold, hærværk og pletter på straffeattesten, når politiet kom ind i billedet.
Piger i konflikt
På en tur til Norge opstår skænderi i en pigegruppe. Konflikten spreder sig til de andre piger, og efterhånden involveres drengene også. Konflikten optrapper. Kernen i konflikten er kampe om popularitet, jalousi, mobning og misforståelser. Pædagogen, der er uddannet konfliktmægler, tilbyder mægling og forklarer, hvad det går ud på.
Det bliver til et forløb med tre processer: Mægling mellem de to piger i centrum af konflikten. Mægling mellem de to piger og en større gruppe involverede piger. Og mægling mellem flere piger og de involverede drenge. Konflikten bliver redt ud. Der kommer en forståelse mellem de unge, og alle får et rart ophold.
Hva’ har du gang i?
De to eksempler viser noget om spændvidden i det projekt om konfliktmægling for unge, der senere har fået titlen: Hva’ har du gang i? Socialministeriet har ønsket at tilbyde kommunerne en ny metode, konfliktmægling, til at hjælpe unge – specielt unge under den kriminelle lavalder – væk fra marginalisering og risikoadfærd.
Konfliktmægling kan ses som en helikopter, der lander i kaos og krise. Ved at intervenere her-og-nu bidrager mægling til, at destruktive konflikter ikke udvikler sig yderligere og til, at de unge selv kan komme videre i et konstruktivt ungdomsliv. Unge, som efter vold, trusler og chikane fx over nettet, holder sig frygtsomt hjemme eller transporteres rundt af bekymrede forældre, kan få oprejsning og blive lettet for uro og angst ved en konfrontation med den, der har krænket dem. Konfliktmægling kan i sagens natur ikke løse grundlæggende sociale problemer og andre årsager til unges risikoadfærd. Men projektet bygger på en vision om at tilbyde unge alternativer til straf og sanktioner i forlængelse af skadelige og destruktive episoder.
Hvorfor virker det?
Det særlige ved mægling er, at den er en konfliktløsningsmetode, der er frivillig og fortrolig. Den går ud på, at en tredjeperson (her en voksen uddannet mægler) hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge er tilfredse med.
Når det handler om vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at hjælpe parterne til en gensidig forståelse af, hvad der skete, og hvorfor det skete. Ofte er det første gang, en ung med en voldelig adfærd konfronteres direkte med de konsekvenser, handlingerne har haft for andre. De står ansigt til ansigt med den krænkede part og må tage ansvar for deres andel af hændelsen. Det er i mødet mellem de direkte involverede parter, at konflikten opløses. Mægleren hjælper dem respektfuldt til at få talt ud om det passerede og lave aftaler for fremtiden uden at blande sig eller moralisere.
Konflikter er nødvendige for, at dynamik kan opstå – også i de unges liv og udvikling. Gennem konflikterne lærer vi at omgås hinanden. Baggrunden for konfliktmægling for unge er derfor ikke, at det er selve konflikterne, der skal fjernes. Når konflikter udvikler sig destruktivt, sker det, fordi de sætter gang i en spiral, der først gør manden til problemet i stedet for bolden og siden puster liv i fjendebilleder, frygt og aggression, samt vækker til forsvar og angreb. Til sidst er kun kampen for at vinde tilbage for på den måde at genoprette balancen og ansigtstabet. Dermed er der også skabt en taber, og spiralen kan fortsætte med hævn og gengældelse. I ungdomslivet betyder den dynamik som regel, at kammeraterne blander sig, og konflikten bliver mixet til en eksplosiv gruppecocktail. Sådan er situationen ofte, når konfliktmægleren lander i sin helikopter.
Kend din konflikt
Konflikter behøver ikke at følge dette destruktive mønster. Konflikthåndtering kan læres – af alle. Og så bliver mægling ved en tredje part jo overflødig. På samme måde, som det er godt at beherske alfabetet, hvis man vil kunne læse, består ’konfliktløsningens alfabet’ af byggestene, der kan trænes og føre til flere og mere konstruktive handlemuligheder end optrapning og vold. Konflikterne skal løses af dem, der ejer dem, som det hedder i den norske kriminolog Nils Christies klassiske artikel fra 1977: Konflikt som eiendom.
Heldigvis har masser af skoler i de senere år taget fat på at løfte den opgave at gøre de kommende medborgere kompetente på konflikter. På nogle skoler er det hele skolens kultur, der arbejdes med ved, at både ledelse, lærere, pædagoger og elever lærer og bruger fælles sprog og metoder til konflikthåndtering. Det seneste skud på stammen er skoler, hvor elever på mellemtrinnet uddannes som konfliktmæglere for de yngre i fx mindre konflikter i skolegården.
Og det betaler sig: En stor undersøgelse fra National Center for Children in Poverty i USA 1999 slår fast, at skoler, der systematisk og konsekvent arbejder med at udvikle børns sociale og emotionelle kompetencer, herunder at lære dem konfliktløsning, opnår:
- Mere tid til det faglige arbejde
- Bedre faglige resultater
- Færre aggressioner
- Mindre pjækkeri
Det kriminalpræventive perspektiv
Den almindelige trivsel i skolen og oplevelsen af at slå til og lykkes har således stor betydning for børn og unges sunde udvikling. En konstatering, der formentlig ikke kommer bag på mange.
Men kriminolog Flemming Balvig dokumenterede i sin store ungdomsundersøgelse fra 1999, Risiko Ungdom, at dårlig trivsel i skolen også udgør en risikofaktor for unges udvikling med hensyn til misbrug og kriminalitet, og at marginalisering og eksklusion af fællesskabet spiller en rolle heri:
”Når antallet af relativt stærkt kriminelt belastede unge ikke er faldet, og måske endog er steget, skyldes det sandsynligvis især, at det ikke er lykkedes at reducere den andel af unge, der ikke trives godt i skolen, for det er her den væsentligste katapult til en livsstil som også i kriminalitetsmæssig sammenhæng er risikabel, findes”.
Balvigs resultater har bl.a. dannet baggrund for Det Kriminalpræventive Råds arbejde med at udbrede kendskabet til konflikthåndtering til landets skoler og institutioner (Projekt Skolens sociale Liv 2000-2003). Hvis flere elever føler sig inkluderet i fællesskabet og lykkes fagligt, behøver de ikke gå uden for skolen og søge forskellige subgrupper for at få anerkendelse og skabe sig en identitet.
Når det går galt
I den ideelle verden kan de unge således klare de fleste af deres konflikter selv, hvis vi altså har sørget for, at de lærer det. Men når det er gået galt, og konflikten er gledet parterne af hænde, kommer mægling ind og tilbyder dem en værdig udgang, med respekt for begge parters behov.
I projekt Konfliktmægling for 12 til 15 årige har målgruppen først og fremmest været de ’børn’, der på vej til at blive ’unge’ og voksne, bevæger sig mere og mere væk fra de voksnes kontrolzoner og søger identitet og udvikling i samværet med kammerater. Det sker på gader og stræder, i klub-aktiviteter, i boligområdet, på biblioteker og net-cafeer og i aften- og nattelivet. Her prøver de sig af og oplever selvfølgelig også konflikter indbyrdes og med omgivelserne.
Når konflikten bliver til strid, hærværk, chikane og vold, kommer voksne som SSP-folk, gademedarbejdere, pædagoger og politi typisk på banen. Det er disse voksne, der med begejstring har kastet sig ud i at lære og praktisere mæglingsmetoderne, fordi de virker.
Resultaterne
Resultaterne af projektet viser klare kriminalpræventive perspektiver:, det bliver blandt andet slået fast i evalueringsrapporten:
”De unge, der har gennemført en mægling, kommer ikke i samme konflikt igen. Det gælder både de unge, som havde, hvad man kan kalde almindelige stridigheder, fx konflikter blandt piger, og de unge, som var kendte i lokalmiljøet, fordi de tidligere havde været involveret i alvorligere stridigheder, vold og kriminalitet. Stort set alle ændrede adfærd i positiv retning. De, der ikke ligefrem blev gode venner, lærte at omgås og respektere hinanden. Erfaringerne tyder på, at konfliktmægling styrker de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer, gør dem bedre til at handle og påvirke deres eget liv og medvirker til at stoppe destruktiv adfærd.”
Denne positive tendens understøttes af international forskning, senest en engelsk undersøgelse ved The Smith Institute i Londonn 2007: Restorative Justice: The evidence. Restorative Justice omfatter forskellige alternativer til traditionel straf, heriblandt mægling og stormøder, som i sagen om fodboldbanen ovenfor. Undersøgelsen har flere interessante pointer, men vigtigst i denne sammenhæng er det klare kriminalitets-reducerende perspektiv: De unge (og voksne), som medvirker i de alternative konfliktløsningsfora, reducerer deres kriminalitet signifikant. At det også giver ofrene for kriminalitet større tilfredshed og tryghed, må siges at være en ekstra gevinst med stor samfundsmæssig betydning – ikke mindst i en tid, hvor straffene øges og fængslerne fyldes til randen med unge mennesker.
Litteratur, materialer og websider
www.hvahardugangi.dk – Projekt Konfliktmægling for 12 til 15 årige med bl.a. evaluerings-og projektrapport, som kan downloades eller bestilles.
www.dkr.dk – Det Kriminalpræventive Råd (materialer herfra er gratis), her findes materiale og ideer til konflikthåndtering i skolen
www.brugkonflikten.dk – Dansk Center for Undervisningsmiljøs særlige program for konflikthåndtering og mægling.
Lin Adrian: Konfliktløsning ved mediation
Lotte Christy: Grib Konflikten
Lotte Christy og Feldballe Film & TV: Hva’ har du gang i? – Et multimediamateriale til de 12 til 15 årige, som inddrager de unges interesse for computerspil (En aften i klubben)
Else Hammerich og Kirsten Frydensberg: Konflikt og kontakt
Susse Humle: Slå til, når ungerne skændes
Nethe Plenge: Hånd om konflikten
Nina Raaschou: Fra konflikt til dialog i skolen
Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling
Offentliggjort første gang i Folkevirke, nr. 4/2007
