Praktiske oplysninger om kurser og uddannelser

Tilmelding

Tilmelding finder sted via formularerne på de enkelte kursussider.

Du kan også sende en mail til center@konfliktloesning.dk eller ringe til kursusadministrationen på tlf. 35 20 05 50. Vi kan være optaget af undervisning og mægling, så læg endelig en besked, hvis vi ikke svarer telefonen.

Betaling

Når du reserverer plads på et kursus eller en uddannelse, får du fremsendt en bekræftelse og en faktura med betalingsfrist senest 2 måneder før kursusstart med mindre andet er aftalt.

Afmelding

Deltagelse på åbne kurser og uddannelser kan afmeldes uden omkostninger indtil 4 uger før undervisningens start. Herefter er købet bindende, og vi refunderer ikke. Er en deltager forhindret, kan en anden deltage i stedet, såfremt det aftales med Center for Konfliktløsning inden undervisningens start. Hvis der kræves særlige forudsætninger, skal disse også gælde stedfortræderen.

Aflysning

Center for Konfliktløsning forbeholder sig ret til at aflyse kurser og uddannelser op til 4 uger inden start. I tilfælde af aflysning vil allerede indbetalte beløb blive refunderet.

Internat og eksternat

Center for Konfliktløsnings uddannelser foregår helt eller delvist på internat, det vil sige med overnatning og fuld forplejning, som er inkluderet i prisen. Undervisningen i internatperioderne er tilrettelagt, så både morgen- og aftentimer inddrages i forløbet. Internatet er dermed en integreret del af den enkelte uddannelse. En del kurser foregår helt eller delvist som eksternat, det vil sige som dagkurser uden overnatning, men inklusiv forplejning.

Deltagerbevis

Efter gennemført kursus eller uddannelse udstedes deltagerbevis fra Center for Konfliktløsning.

ECTS-point

Center for Konfliktløsning stiller ikke krav om forudgående uddannelse for at deltage på kurser og uddannelser. Derfor opererer vi ikke med ECTS-point, som er et system til meritoverførsel inden for de videregående uddannelser (European Credit Transfer System). Ved beregningen af ECTS point måler man arbejdsbelastning (fuldtidsstudium 60 point /årligt) og vores grunduddannelser, Konfliktvejlederuddannelsen, Konfliktmægleruddannelsen og Mægling i Grupper og Organisationer, svarer hver især til 10 ECTS-point.

Moms

Center for Konfliktløsning er momsregistreret. Hvis du er privatbetaler, er prisen inklusiv moms.

Engelsk

Alle kurser og uddannelser afholdes som udgangspunkt på dansk, men kan afholdes på engelsk, hvis der kan samles kursister nok til et hold.

Skræddersyede forløb

Alle kurser og uddannelser kan bestilles som skræddersyede forløb til for eksempel en personalegruppe eller en organisation, hvis der er deltagere nok til at danne et hold.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til kursernes indhold, så skriv eller ring til os kontaktoplysningerne kan du finde her