Bogreception om Genoprettende Ret i Praksis 16.11
Ida Helene Asmussen står bag den første bog om, hvordan genoprettende ret anvendes i Danmark i straffesager, krænkelsessager på arbejdspladsen, nabosager, skoler og i fængsler.
Sammen med DJØF`s Forlag og Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis inviterer vi til BOGRECEPTION. Det sker mandag den 16. november kl. 16.30-18.30 i Holbergsalen, St. Kannikestræde 10A i København K.
På bogreceptionen vil du få et kig ind i de praksisser, der præsenteres i bogen og du vil kunne købe den med hjem til evigt eje.
Receptionen foregår i forbindelse med RESTORATIVE JUSTICE WEEK, som finder sted i hele verden og hvor fokus i år er: How do we rebuild communities?
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Om bogen Genoprettende Ret i Praksis
Bogen Genoprettende Ret i Praksis består af en introduktion til genoprettende ret og en række bidrag om, hvordan det praktiseres i straffesager, krænkelsessager på arbejdspladsen, nabosager, skoler og i fængsler. Bidragene er skrevet af forfattere, der selv har spillet en teoretisk og/eller praktisk rolle i forbindelse med udvikling af genoprettende praksis i hver deres kontekst.
Bogens ambition er at skabe videnskabelig, konkret og praksisorienteret indsigt i en genoprettende tilgang til krænkelser og konflikter, fordi det i stigende grad efterspørges og fordi der fortsat er masser af uudnyttet potentiale. Det er imidlertid også en klar ambition at tydeliggøre de dilemmaer og udfordringer, genoprettende praksis også giver anledning til
Bogen kan købes her via Djøfs Forlag