Gratis konfliktrådgivning og mægling
Gratis Konfliktrådgivning og -mægling er et tilbud til dig, der står i en konflikt, du har svært ved at se dig ud af. Vi kan være en hjælp til at løsne op for konflikten og finde frem til, hvordan du kan få en åben dialog med den, du har konflikten med.
Vi tilbyder mægling og konfliktvejledning/-rådgivning til private samt workshops for og rådgivning af frivillige bestyrelser i foreninger og NGO’er. Vi møder jer enten fysisk eller online på Zoom. Konfliktvejledning kan også foregå telefonisk.
Er du fra en organisation eller arbejdsplads, så se nærmere her for muligheder for mægling.
Konfliktmægling – for to parter eller i grupper
Der er to mæglere til at lede mæglingsprocessen mellem jer. Forud for et mæglingsmøde, aftaler mæglerne individuelle forsamtaler med hver af jer. Der afsættes 45-60 minutter til forsamtalen og formålet er at hjælpe parterne til at blive klar til selve mæglingsmødet. En mægling varer op til 3 timer. Mæglerne styrer processen, så parterne får talt om det, der er vigtigt for dem. Parterne har mulighed for at få op til 3 mæglingsmøder.
Konfliktrådgivning – hvis du kommer alene
Konfliktrådgivning er for dig, der har brug for at få andre perspektiver på en konflikt eller vanskelig samtale. Det er en samtale med to erfarne konfliktvejledere og samtalen varer typisk 1½ timer. Vi kan mødes op til tre gange. Du vil ofte finde frem til nye perspektiver og handlemuligheder allerede ved den første samtale.
Workshops og rådgivning af bofællesskaber samt i bestyrelser i foreninger og NGO’er
Disse planlægges individuelt og er af 2-4 timers varighed.
Hvad kan konflikterne handle om?
Vi har bl.a. erfaring med nedenstående typer af konflikter:
- Søskende
- Par
- Venner
- Børn, unge, forældre og bedsteforældre
- Skilsmisse
- Naboer
- Boligforeninger
- Kolleger eller ledelse
- Frivillige i NGO'er på alle niveauer
Find konfliktrådgivningen i følgende byer:
- Frederiksberg
- Gentofte
- Birkerød
- Køge
- Aabenraa
- Aarhus
- Og online hvor end du/I er
Der er desuden en konfliktrådgivning i Hillerød, som fungerer som selvstændig enhed med eget system for booking. Se mere HER.
Book en tid
Du kan booke en tid ved at ringe til os på 35 200 553. Læg navn og telefonnummer på telefonsvareren, så kontakter vi dig.
Vores visitator er ansat på få timer og kontakter dig derfor primært aften og weekender. Sammen undersøger I, om mægling/konfliktvejledning er egnet til netop jeres situation.
Du kan også booke en tid ved at maile dit telefonnummer til:
raadgivning@konfliktloesning.dk
med en kort beskrivelse af konflikten. Så bliver du kontaktet.
.
Telefonrådgivningen
kan kontaktes på
35 200 557 eller 35 200 558
BEMÆRK, at der ringes fra privat/ukendt nummer.
.
Om Gratis Konfliktrådgivning og
-mægling
Vi er en frivillig, professionel rådgivning, der siden 2002 har tilbudt gratis og anonym støtte til at blive mere afklaret omkring en konflikt, man står i. At løse en konflikt handler ikke om at blive enige men om at få større forståelse for, hvad der er på spil hos en selv og den anden samt klarhed over egne handlemuligheder. Mæglerne kan hjælpe dig til en forståelse af, hvad der op- eller nedtrapper situationen, og hvad du kan gøre for at finde fredelige og konstruktive løsninger.
Find adresser m.m.
eller læs om rådgiverne her: