Fordybelse af konfliktvejlederens kompetencer (GRUK 2)
Dette kursus henvender sig til de ca. 575 personer, der igennem årene har deltaget i Center for Konfliktløsnings konfliktvejlederuddannelse (GRUK) samt alle dem, der har taget kurserne Praktisk konflikthåndtering og Praktisk konflikthåndtering om introduktion til mægling, og som efter at have praktiseret konflikthåndtering en tid nu ønsker at fordybe deres kompetencer.
Kompetencerne har måske været anvendt i arbejdet med at skabe et sundt og konflikthåndterende arbejdsmiljø med mere tillid, bedre samarbejde, større arbejdsglæde og effektivitet, mindre stress og sygefravær, og nu ønsker man at komme et spadestik dybere.
Indhold og udbytte
Kursets indhold vil blive tilpasset deltagernes behov. Derfor vil alle tilmeldte blive kontaktet vedrørende deres og deres organisations ønsker til og behov for fordybelse af konflikthåndteringskompetencerne. Det er dog sandsynligt, at de følgende emner vil indgå i kurset:
- At mestre den afklarende samtale – ”master class”. Dine udviklingspunkter i de afklarende samtaler, for eksempel med brug af kernepunkterne, samtaleprocessen (det nedlagte S), aktiv lytning eller udvalgte narrative greb.
- At arbejde med egen og andres vrede ved hjælp af low arousal og kernepunkterne, bl.a. i forbindelse med den afklarende samtale.
- At arbejde med egen og andres konfliktskyhed bl.a. i forbindelse med den afklarende samtale.
- At give og modtage feedback uden at skabe konflikt – individuelt og i grupper.
- At føre virkelig dialog som alternativ til argumentation.
- At facilitere en inkluderende og handlingsskabende beslutningsproces – Deep Democracy. Med fokus både på metoden og faciliteringskompetencer.
- At medvirke til at skabe en stærk konflikthåndteringskultur på arbejdspladsen, inkl. etablering af et konflikthåndteringskodeks, ledelse af forandringsprocessen, ledersparring, en konfliktvejlederordning samt anerkendende og dialogisk feedback.
Det du får med hjem:
Vores ambition er, at deltagerne efter kurset vil opleve sig kompetente i netop den eller de konflikthåndteringsmetoder, de kommer for at blive kompetente i. Det kunne fx være i form af en oplevet sikkerhed i afholdelse af afklarende samtaler (konfliktvejledende samtaler) med konfliktens parter eller etablering af en konflikthåndterende kultur på arbejdspladsen. De to øvegange er sammen med den individuelle praksis i egen hverdag mellem modulerne helt central for at denne sikkerhed opnås.
Ud over de fordybede kompetencer vil deltagerne også udvikle individuelle handleplaner for konflikthåndteringsindsatsen i egen organisation. Handleplanen forberedes før kurset, videreudviklet under kurset og færdiggøres efter kurset i samarbejde med nøglepersoner i egen organisation.
Hvem kan deltage?
Kurset henvender sig til tidligere deltagere på Konfliktvejlederuddannelsen (GRUK) og Praktisk konflikthåndtering. Deltagerne kommer fra mange virkeligheder, og diversiteten på holdet giver rig mulighed for at lære og blive inspireret af hinanden.
Arbejdsform
Arbejdsformen på kurset er langt hen ad vejen som I kender det fra GRUK med faste rammer, masser af træning med feedback, tryghed, ro og eftertanke, inspiration, skæve vinkler, provokationer, humor og fællesskab. I opfordres til at identificere jeres styrker og svagheder i forhold til de kompetencer, I ønsker at fordybe, og vi vil hjælpe jer med at arbejde med disse styrker og svagheder. De relativt få deltagere pr. kursus betyder at træningen superviseres tæt.
Materialer
Materialet består både af vores grundbog ‘Konflikt og Kontakt’ af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg, som uddeles ved kursusstart, og af diverse øveark, slides og guidelines, der sendes elektronisk og modtages i hard copy på kurset.
Deltagerantal og undervisning
Der er maksimalt 8 deltagere på holdet.
Læs om tidligere deltageres udbytte af fordybelseskurset GRUK 2 her

Tid
Vi opretter kurset løbende i takt med interesse. Kontakt os for at høre nærmere om kommende hold og datoer
Varighed
Kurset varer 7 dage, fordelt på to moduler med en træningsdag i træningsgrupper mellem modulerne.
Om stedet
Kurset finder sted hos Center for Konfliktløsning i La Oficina på Frederiksberg.
Pris
21.000 kr. + moms
Prisen inkluderer undervisning, materialer og forplejning.
Underviserne
Det var en dejligt kursus, og jeg er stadig lidt høj på dampene.
Vi fik mulighed for at fordybe og nørde i / træne de tilgange og værktøjer, som vi havde fået præsenteret og arbejdet med på GRUK. Indholdet var tilpasset til de …
Unik mulighed for faglig og personlig læring, på forholdsvis kort tid. Et lille hold med stor faglighed. Kendte teorier blev uddybet, og der var god plads til dialog og masser …
Rabat og støtte
- Kollegarabat på 10 % ved tilmelding af nr. to, tre eller flere fra samme organisation.
- Er du selvbetaler er prisen inklusiv moms.
- Du kan betale i rater og hen over to regnskabsår, hvis du ønsker.
Du kan søge støtte via kompetencefondene: den kommunale, statens eller regionens.
Praktiske oplysninger om kurser
Mere info?
Hvis du er usikker på, hvilket kursus som er mest relevant, er du velkommen til at ringe på 35 20 05 50 eller skrive til center@konfliktloesning.dk.