Arrangementer

Dialogzone 7.maj om fredshandlinger (i Viborg)

Kom og vær med til en samtale med plads til eftertanke (vi kalder det en cirkelproces) om fredshandlinger i det helt nære. Hvad oplever vi hver især? Hvad kan vi gøre? Hvad håber vi på? Og hvordan kan vi tage de første skridt på vejen mod noget bedre?

Rammen om denne dialogzone vil være det storslåede istidslandskab i skoven ved Hald sø og konfliktmæglere Anne Rebsdorf og Jesper Borg vil være værter.

Vi mødes på Gl. Almindvej 33, 8800 Viborg omkring en bålplads i skoven, så husk påklædning, der passer til vejret. Vi byder på en kop kaffe eller the samt vand, frugt og en sandwich

Tid og sted: 7.maj 2026 kl. 16.30-19.00 Gl. Almindvej 33, 8800 Viborg

Pris: Gratis for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: center@konfliktloesning.dk
Betaling: MobilePay: 85791

Som ikke medlem er din tilmelding først gældende, når du har overført de 50,- kr på MobilePay

Dialogzone 21. maj om forhandling (i København)

Kaare Thomsen fra firmaet Gottleben udvikler og formidler forhandlingsteknik og arbejder derfor med forhandling, sprog, argumentation, samtaleteknik og konfliktløsning.

Han vil på denne dialogzone lægge op til debat og afprøvning af forskelle og ligheder mellem forhandling og konfliktmægling.

Tid og sted: 21. maj 2026 kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Pris: Gratis for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: center@konfliktloesning.dk
Betaling: MobilePay: 85791

Som ikke medlem er din tilmelding først gældende, når du har overført de 50,- kr på MobilePay


Dialogzonen er en af Center for Konfliktløsnings faste faglige arrangementer. Hver Dialogzone tager afsæt i et oplæg fra en af underviserne eller en anden fagperson, og der vil også altid være plads til refleksioner, øvelser osv.

Arrangementerne er GRATIS for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler kr. 50 i entré. Betaling sker via mobilepay ifm. arrangementet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til: center@konfliktloesning.dk. Oplys gerne telefonnummer og om du er medlem. Bemærk begrænset antal pladser.


Tidligere arrangementer:

Dialogzone 3. marts: konflikter i skolen – Den fagprofessionelle som rollemodel.

Konflikter i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne er en fast ”del af skoleskemaet”. Ofte kommer de ubelejligt, når vi mindst venter det eller mindst orker det – og i en travl hverdag med faglige mål og hensynet til resten af fællesskabet, kan det let skubbe til en følelse af pres, frustration eller afmagt hos den fagprofessionelle. Alt imens samfundsdebatten ruller om lærerens autoritet og hvilke midler man som fagprofessionel kan eller bør tage i brug for at skabe ro og godt læringsmiljø, vil vi med denne dialogzone stille skarpt på den fagprofessionelle som rollemodel i konflikter i skolen. På dialogzonen deler vi viden, værktøjer og konkret inspiration, der kan støtte den fagprofessionelle i at møde modstand eller konflikt konstruktivt, nedtrappende og med oplevelsen af flere handlemuligheder. Vi dykker ned i egne triggerpunkter og ser på forskellige kommunikationsformer, der kan virke afspændende eller optrappende. Vi glæder os til en aften med erfaringsudveksling og god dialog.
Dialogzonen er for alle, der er nysgerrig på emnet, men naturligvis særlig relevant for dig der arbejder med børn og unge fx. I grundskolen, på efterskole eller en ungdomsuddannelse.

Facilitator: Marie Reiter og Mette Madelaire

Tid: 3. marts kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Dialogzone 3.november 2025 om krop og konflikt

Tid: 3.november 2025 kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Dialogzone 23.september 2025: Konflikt og brud i den voksne familie

Konflikter fører til brud i danske familier mellem voksne børn og deres forældre. Ofte er det de voksne børn, der tager initiativ til at bryde kontakten, mens forældrene efterlades i chok, forvirring og med ubesvarede spørgsmål.

I denne dialogzone præsenteres ny dansk forskning, der belyser intergenerationelle brud – set fra forældrenes perspektiv. Vi stiller skarpt på:

  • Typiske reaktionsmønstre hos forældre ved brud med voksne børn
  • Hvordan håndtering af konflikten ofte utilsigtet forværrer relationen
  • Forældrenes tvivl om, hvordan man er forælder til voksne børn
  • Vanskeligheder i relationen til svigerbørn og børnebørn

Oplægget afsluttes med åben dialog og spørgsmål.

Facilitator: Andreas Nikolajsen, cand.psych. og ph.d., Fonden Ensomme Gamles Værn

Tid: 23.september 2025 kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Dialogzone 19.juni 2025: Mæglingssparring

Kom til Dialogzone, mød andre konfliktmæglere, lær af deres erfaringer og del dine egne.

Denne dialogzone bliver en workshop, med forskellige faciliterede øvelser, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer, dilemmaer og udfordringer op med andre mæglere.

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Lytte til andre konfliktmægleres erfaringer
  • Bringe dine egne erfaringer i spil
  • Øvelser, der bidrager til styrke din refleksive praksis som konfliktmægler

Måske er du en erfaren mægler, der har lyst til at møde andre og dele erfaringer, måske er du nyuddannet mægler, og har mest lyst til at lytte til andres erfaringer. Måske er du et sted midt i mellem – alle er velkomne.

Medbring gerne (i tankerne) situationer, hvor du har været en form for konflikthjælper og du oplevede noget udfordrende eller dilemmafyldt. Om det er som konfliktvejleder, konfliktmægler eller en andens slags konflikthjælper gør ikke noget.

Facilitator: Mette Juel Madsen underviser og faglig leder ved CfK.

Dialogzone: Restorativ Praksis i skolen 10. marts 2025

Dialogzonen om Restorativ Praksis (RP) afholdes af Gro Emmertsen Lund og Rene De Claville Juhler. De har begge igennem flere år arbejdet med Restorativ praksis i forskellige regi, og har de seneste år samarbejdet omkring indførelse og anvendelse af Restorativ Praksis på danske skoler.

Restorativ Praksis indeholder pædagogiske værktøjer til det forbyggende, problemløsende og genoprettende relationsarbejde med børn og unge. Restorativ Praksis bygger på en filosofi og et mindset, der understøtter dialog, relationsudvikling og fællesskaber. I denne Dialogzone vil fokus være på elevers trivsel i skolen.

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Lære mere om Restorativ Praksis, den bagvedliggende filosofi og hvordan Restorativ Praksis kan anvendes i skolen
  • Få indblik i hvordan Restorativ Praksis har været anvendt til at håndtere konflikter og uhensigtsmæssig adfærd på skoler
  • Blive vejledt i hvordan du kan komme i gang med Restorativ Praksis på din skole

Om du er leder, lærer, ATK-lærer, pædagog eller lignende, så vil denne Dialogzone kunne inspirere dig og give dig et indblik i, hvordan man ud fra den restorativ tænkning tilgår konflikter og uhensigtsmæssig adfærd med henblik på at skabe læring og udvikling for elever samt styrke fællesskabet i klassen.

Du kan læse mere om Gro her: www.groemmertsenlund.dk og Rene her: https://www.hvad-er-meningen.dk/

Sammen har Gro og Rene udgivet et kapitel om Restorativ Praksis her.

Gro og John Winslade har netop udgivet bogen Restorativ praksis – stærkere fællesskaber i skolen

Tid: 10.marts  kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Pris: Gratis for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: center@konfliktloesning.dk
Betaling: MobilePay: 85791

 


Dialogzone: Deep Democracy

Kom med til efterårets Dialogzone og få en smagsprøve på, hvordan Lewis Deep Democracy kan anvendes i arbejdet med grupper og styrke facilitering af uenighed.

Deep Democracy er en tænkning, tilgang og praktisk faciliteringsmetode, der kan bruges både professionelt og privat og anvendes i mange former for fællesskaber f.eks. indenfor skole- og uddannelse, klubber, i boligområder, virksomheder, organisationer, foreninger, familier mm. 

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Lære mere om Lewis Deep Democracy, tænkningen bag og tilgangen til at arbejde med grupper.
  • Deltage i en Deep Democracy dynamisk dialog.
  • Afprøve nogle af de praktiske øvelser bag tænkningen.

Hvis du arbejder med grupper til daglig, er dialogzonen en hands-on inspiration til, hvordan du kan opstille pædagogiske polariseringer, der bidrager til at få alle stemmer frem og bryde med fastlåste dynamikker og positioner.

Medbring gerne ( i tankerne) et eksempel på en problemstilling (gerne udfordrende), du kunne tænke dig at få belyst, som kan ses fra forskellige synsvinkler, og som du måske ikke endeligt har valgt side i.

Oplægsholdere og facilitatorer: Marianne Munis og Marie Reiter, undervisere og mægler ved CfK.

Tid: 30. september 2024  kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

 


”En rydning baserer sig på tvang, en oprydning på dialog”

Et arrangement om en community genoprettende praksis om respekt og samarbejde fra de centrale aktører i sagen om oprydningen i Fredens Havn – Di Ponti, Esben Banke og Hans Erik Cutoi-Toft.

Selvom situationen i Fredens Havn var kompleks og presset af kritiske naboer og politikere, opstod der en alliance mellem nogle repræsentanter fra myndighederne og Fredens Havn, som holdt fast i dialogen. Et unikt samarbejde blev skabt, da de startede med at handle på, hvad der var enighed om for at lære hinanden at kende undervejs, ligesom de blev ved med at have tillid til processen og respekt for menneskeligheden.

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Høre historier fra den ansvarshavende myndighed, grundlæggeren af Fredens Havn og Fredens Havns bedste ven (og genoprettende praktiker) om dialogprocesserne.
  • Få mulighed for at smage på de praksisser og erfaringer de fik undervejs med folk, der lever på kanten.
  • Indblik i en genoprettende proces med ekstremt mange, og meget forskelligartede, aktører.

Tid: D. 18 marts 2024  kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

 


Filmvisning: All your faces 

For første gang bliver filmen ”All Your Faces” vist i Danmark. Filmen giver et unikt indblik i genoprettende samtaler og møder, og de komplekse følelser, dilemmaer og udfordringer processen indebærer for både ofre, gerningspersoner – og for mæglere. Det er en fransk spillefilm af filmskaberen Jeanne Herry, og den havde premiere i marts 2023 i Frankrig.
Center for Konfliktløsning og Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis inviterer til en eftermiddag med filmvisning og efterfølgende dialog d. 21. november 2023 kl. 17-20.
Anledningen er, at man rundt om i Europa fejrer Restorative Justice Week med forskellige arrangementer, der informerer om genoprettende retfærdighed og praksis. I år er det er første gang, vi i Danmark markerer ugen. Siden 2014 har man i Frankrig haft et tilbud om genoprettende processer for ofre og gerningspersoner gennem kriminalforsorgen. I filmen følger man flere mægleres arbejde skildret med stor indlevelse og præcision. Og man får et levende indblik i, hvad en genoprettende proces kan betyde på det personlige og mellemmenneskelige plan – og samtidig bidrage med på et samfundsmæssigt plan.

Tid: Tirsdag d. 21. november 2023 kl. 17-20 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

 


Dialogzone med Lin Adrian om konflikter og konflikthåndtering

Lin Adrian, lektor og leder af Master i Konfliktmægling på Københavns Universitet udkommer i september med en ny bog, der hedder: Konflikter og Konflikthåndtering – en grundbog. Det er en forskningsbaseret bog, som både giver et grundigt indblik i og overblik over forskellige tilgange til konflikter, relevante temaer i konfliktsituationer samt forskellige konflikthåndteringsformer, bl.a. konfliktvejledning og konfliktmægling.

På Dialogzonen vil Lin fortælle og invitere til dialog om forskellige nedslagspunkter fra bogen. Det kommer bl.a. til at handle om blinde vinkler i konflikter og nye modeller til konfliktanalyse.

Praktisk: Torsdag d. 7. september 2023 kl. 16.30-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

 

 


Dialogzone om dialogkaffe med Özlem Cekic

Hvordan tager man dialogen der hvor den er allersværest?

Özlem Cekic inviterer os med på hendes rejse, hvor hun har taget kontakt til nogle af de mennesker, hun er allermest uenig med. Endda nogle af dem, der har sendt hende meget voldsomme mails.

Hvordan går man ind i de samtaler, man godt ved er meget svære? Vi får et indblik i, hvordan Özlem har flyttet sig fra at ville forandre andre til at fokusere på, hvad hun selv kan gøre. Undervejs vil der også være små dialog-øvelser.

Özlem Cekic er generalsekretær for foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, der arbejder for at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark. Se mere om foreningen her: brobyggerne.dk

Praktisk: Tirsdag d. 2. maj 2023 kl. 17-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

 


Dialogzone om krænkende oplevelser og adfærd

Krænkende oplevelser og adfærd (KOA) fylder mere og mere i debatten og i de sammenhænge de kommer frem. Dette kalder på kompetent håndtering af disse porøse, komplekse og dilemmafyldte sager. Vores tilgang, er en genoprettende og mæglende tilgang, hvor de involverede spiller en aktiv rolle og arbejdspladsen styrkes og der kan skabes læring. En tilgang, der kan medvirke til at mindske sygemeldinger og opløsning af samarbejder, der kan koste dyrt både menneskeligt og økonomisk.

Til denne Dialogzone får du mulighed for at høre om vores tilgang, gennem oplæg og øvelser, samt dialog omkring dilemmaer, perspektiver og udfordringer.

Praktisk: Torsdag d. 26. januar 2023 kl. 16.30-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

Oplægsholdere og facilitatorer: Kristina Garth-Grüner og Jesper Bastholm Munk, undervisere og mægler ved CfK.

 


Dialogzone om fredsforhandlinger

Fredsforhandlinger kom på alles læber i foråret, da Rusland og Ukraine allerede fire dage efter krigens start påbegyndte fysiske og virtuelle møder i forsøget på at nå til enighed om en aftale, der kunne afslutte krigen.Konflikter af den skala, som Ruslands invasion af Ukraine har medført, er notorisk svære at løse. Ikke desto mindre viser historien, at det har været muligt at afslutte årelange konflikter gennem forhandling. Denne Dialogzone tager dig med ind i maskinrummet af fredsforhandlinger. Der vil være fokus på rammerne for forhandlinger, betydningen af tillid og fysisk tilstedeværelse. Hvordan kan man ændre en destruktiv konflikt-interaktion? Og hvor afgørende er kemi og tillid mellem parterne?

Praktisk: Tirsdag d. 29. november kl. 16.30-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

Oplægsholder og facilitator: Isabel Bramsen, viceleder ved Center for Freds- og Konfliktstudier, Lunds Universitet og ny-tilknyttet mægler ved CfK