Kommunikation og kontakt
KOMMUNIKATION OG KONTAKT: NØGLEBEGREBER I KONFLIKTLØSNING
Når vi i konfliktarbejde beskæftiger os med kommunikation, er vi især optaget af to områder:
- Hvordan der opstår konflikter mellem mennesker på grund af en upræcis eller uhensigtsmæssig kommunikation
- Hvordan og med hvilke formål forskellige former for kommunikation kan forbedre relationer og samarbejde.
Et nøglebegreb er kontakt.
Om kontakt
Når man er i reel kontakt med et andet menneske, er man mentalt nærværende. Man fornemmer stemninger, man taler til hinanden og lytter, og man kan sætte sig i den andens sted.
Kommunikation uden kontakt er forvirrende og anstrengende, f.eks. hvis en person har en mimik eller et kropssprog, man ikke kan aflæse. Man bliver hele tiden i tvivl om, hvordan det, man siger eller gør, bliver modtaget. Kommunikation via breve og SMS kan skabe konflikter, netop på grund af den manglende fysiske kontakt mellem parterne, hvorimod en samtale, hvor man er i mental og fysisk kontakt med hinanden, kan glide let og ubesværet. Man er nærværende og åben og viser, hvordan det, der sker, påvirker én, og man korrigerer hele tiden sin kommunikation i forhold til det, der sker.
I konfliktsituationer bliver kontakten dårlig, og kommunikationen mere upræcis og anstrengende. Der hersker usikkerhed mellem parterne.
I en konflikt, der er eskaleret, kan det føles uoverkommeligt at bevare eller at genskabe kontakten. Den anden er så forfærdelig, man er utryg ved kontakten og måske bange for den andens vrede, træt af at føle sig lille og utilstrækkelig – så er det nemmere at lukke af for problemet ved at droppe kontakten.
Vores syn på kommunikation
Mange kommunikationsmodeller opererer med en afsender og en modtager. Afsenderen sender et budskab af sted til modtageren, som forholder sig til budskabet og sender en reaktion tilbage til afsenderen.
Denne forståelse kan være misvisende og mekanisk. Især når man beskæftiger sig med kommunikation i forbindelse med konfliktløsning, der ikke er et teknisk anliggende.
Det, der i virkeligheden sker, når to mennesker taler sammen, er, at begge parter konstant både er afsendere og modtagere – begge tilstræber at skabe mening, at forstå og at blive forstået.
Når man taler til en anden, er man hele tiden opmærksom på den andens reaktion og tilpasser det, man siger, efter det. „Er han med, eller skal jeg være lidt mere præcis?“ „Er han enig eller uenig? – og skal jeg derfor argumentere lidt bedre?“ „Synes hun, at dette emne er lidt svært at snakke om?“
Det kan derfor være mere præcist at tale om to fortolkere i en kommunikation i stedet for en afsender og en modtager.
Kommunikation bygger på fortolkninger
Kommunikation er en kompliceret sag, som ikke lige kan sættes på en formel (– men vi forsøger alligevel).
Det er ikke bare det, du siger eller gør i forhold til en anden, der afgør, hvordan han eller hun reagerer. Det er i høj grad også, hvordan den anden fortolker dit udspil, der er afgørende; og det er fortolkningerne, der gør det hele så kompliceret. Konkrete hændelser fortolkes forskelligt af to mennesker, selvom de i princippet har været involveret eller været vidne til den samme episode – vi har hver vores virkelighed.
F.eks. har søskende tit meget forskellige tolkninger og udlægninger af skelsættende episoder i deres barndom. Eller man omfortolker hændelser fra barndommen, når man bliver ældre – ser dem i et nyt lys – og drager andre konklusioner, end man gjorde tidligere i livet.
Der er mange forhold, der har betydning for, hvordan man fortolker en kommunikation; vi vil her fremhæve fire:
-Fortolkernes personlige bagage
-Emnet, der kommunikeres om
-Omstændighederne, som kommunikationen foregår under
-Det verbale og nonverbale sprog
Fortolkerens personlige bagage
Ethvert menneske har en unik sammensætning og vægtning af kulturelle, etniske, kønsspecifikke og personlige identiteter. Man har hver sin kulturelle ballast, der er med til at bestemme éns normer, værdier og tro, og man har sine personlige erfaringer fra det liv, der er levet.
De personlige faktorer har stor betydning for at forstå og mestre hverdagens situationer, og for, hvordan man opfatter det, der bliver sagt og sker i en given situation. Alle agerer ud fra deres forestillinger og forforståelse, og også ud fra deres fordomme, sympatier og antipatier.
Emne og omstændigheder
Emnet, man kommunikerer om, kan true interesser og behov, og emnet kan være grænseoverskridende og tabubelagt for en af parterne.
Den ramme, som kommunikationen foregår i, indvirker i høj grad på fortolkningerne. Det kan være debatten i samfundet, politiske beslutninger, asymmetriske magtforhold og de konkrete omstændigheder, som kommunikationen foregår i.
Verbalt og nonverbalt sprog
De verbale og nonverbale tegn, som man sender til hinanden, har stor betydning: Hvad siger man? På hvilken måde siger man det? Er der en bestemt værdiladning? Hvad med kropssproget? Er det en direkte eller indirekte kommunikation? En formel eller uformel tiltaleform? Betoning, stemmeføring og kropssprog har stor betydning i en kommunikation – ikke kun budskab og indhold.
Megen kommunikationstræning fokuserer næsten udelukkende på at blive bedre til at sende klare og entydige signaler til hinanden – signaler, der ikke kan misfortolkes. Vi mener også, at det er vigtigt, men det skal ses i sammenhæng med de omstændigheder, kommunikationen foregår under, emnet der tales om, parternes personlige bagage og den relation, der er mellem parterne.
OPTRAPPENDE ELLER AFSPÆNDENDE SPROG
Der er måder at tale og lytte på, der blokerer vores kanaler til andre og til os selv – og der er måder, der åbner. Kommunikation, der åbner, kan læres og efterhånden praktiseres. Men det kan aldrig blive en blot og bar teknisk færdighed. Den må komme fra hjertet; den må være autentisk. Kun da kan den skabe en god kontakt.
Det er grundlæggende i forståelsen af konflikter, at alle har deres helt egne opfattelser af omgivelserne og af dem selv. Denne opfattelse er usynlig for andre. Det er kun én selv, der ved, hvordan éns landskab ser ud – og det ikke engang fuldstændigt.
Hvis man fortæller andre, hvem de er, hvad der er deres motiver, og hvordan de tænker, så angriber man deres territorium, og de vil uvægerligt begynde at forsvare sig. Det får en uenighed til at optrappes.
Nogle mennesker taler om at beskytte egne grænser for at undgå, at andre invaderer deres eget, suveræne område. Det er vigtigt, men ikke nok. Når man trækker en grænse, forsvarer man sig selv og undgår derved en invasion ind i sit eget landskab. Men man får ingen sikkerhed for, at den anden forstår, hvad man ønsker. Og man er overhovedet ikke sikker på, at man forstår den anden person.
Hvis man ønsker en gensidig forståelse, kan man prøve at forklare, hvad der findes bag éns grænser.
I det afspændende sprog taler man for sig selv. Man tager ansvar for sig selv og bliver på egen banehalvdel. Man siger, hvad der ligger én på sinde, hvad man ser, føler og ønsker.
Når man tilsvarende nærmer sig andres landskab, kan man gøre det ved med respekt at spørge, hvad den anden har på hjerte. Man må forsøge at nedtone den automatiske tendens til at bebrejde, at fortolke eller at diagnosticere andre.
Det afspændende sprog forulemper ikke den anden person, fordi det åbner og klargør. Det er meget enkelt – og ret vanskeligt at praktisere.
Og igen: Det er ikke et moralsk påbud. Det er en mulighed, man kan vælge, hvis man ønsker at åbne kontakten i en konfliktsituation.
Tekst og figur er fra Konflikt og kontakt af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg, Hovedland
Angiv venligst kilde ved brug.
Kommunikation og kontakt
