Reaktioner på konflikt
Tre basale reaktioner
Hvordan reagerer man, når man udsættes for bebrejdelser, trusler, hån, grov sarkasme, mistænkeliggørelse, ufølsom magtanvendelse, eller når man bliver ignoreret, udelukket, afvist, skubbet væk?
Ligesom konflikter er forskellige, reagerer vi mennesker også meget forskelligt på dem, alt efter temperament, tidligere erfaringer og de sammenhænge, de opstår i – på arbejdspladsen, i familien, i parforholdet, mellem venner osv. Der er mange slags reaktioner, også hos den enkelte, og her vil vi nærmere undersøge tre af de mest basale:
Flygte: Undvige, bøje af, ignorere, tage maske på, fortrænge, indordne sig, bagatellisere, lade som ingenting, mv.
Slås: Give tilbage med samme mønt, angribe, forsvare sig, kaste sig over, være aggressiv, bruge fysisk eller psykisk vold, være sarkastisk mv.
Åbne: Erkende konflikten, konfrontere den, turde møde problemet og modstanderen, tage og bevare kontakt, undersøge, være tydelig mv.
Hvad angår at flygte eller at slås, skelner vi mellem impulsive og overlagte reaktioner. Der er en verden til forskel på at beslutte sig til at undvige, fordi det er det klogeste, man kan gøre over for en trussel, og til næsten automatisk at undvige, fordi man er styret af frygt eller vane. Det samme gælder den mere aggressive reaktion, at slås.
Den tredje reaktion, at åbne, kan også forekomme relativt spontant, men det er sjældnere. Det ses især hos mennesker, der af natur er meget åbne og tillidsfulde, eller som bevidst og gennem længere tid har arbejdet med konfliktreaktioner.
Flygte eller slås som impulsive handlinger
Vi skelner altså mellem uoverlagte og mere overlagte svar på kritiske situationer og beskæftiger os i første omgang med flugt og slagsmål som relativt uoverlagte reaktioner.
Disse to klassiske, impulsive reaktioner ligner på flere måder hinanden. For det første er de begge forbundet med fare og overlevelse, og begge er stimuleret af adrenalin. Begge var til stor nytte, dengang mennesket skulle klare sig blandt vilde dyr og fjender på savannen og i urskoven, og de kan afgjort være nyttige den dag i dag.
Men ikke altid, og især ikke, når det gælder om at håndtere komplicerede, menneskelige relationer og problemstillinger i en moderne dagligdag eller i sprængfarlige situationer i samfundet og internationalt. Begge måder har nemlig i den henseende nogle svagheder, som gør, at de snarere fører til optrapning og blokering end til afspænding og løsning af en stridighed.
Når man mister kontakten
Når man impulsivt flygter eller slås, fjerner man sig fra kontakten med sin modstander og med det problem, man stødte sammen om. Man er formentlig heller ikke i særlig god kontakt med sig selv og sin fornuft, for man er drevet af elementære, negative følelser som frygt og vrede, og de slører erfaringsmæssigt tænkeevnen og erstatter den med desorientering eller tunnelsyn.
Både aggressive og undvigende impulser får konflikter til at eskalere og forvikles. Det sker, når man råber og ikke lytter til hinanden, men også når man tier og ikke får udtrykt, hvad man virkelig mener.
At slås og at flygte afskærer kanalerne og kontakten, og så sker det alt for let, at problemet vokser ud af proportion, samtalen opgives, fjendebillederne indtager scenen, og ønsket om at skade den anden indfinder sig.
Det, som sætter gang i den destruktive dynamik, er, at man lynhurtigt foretager et mentalt skift fra at være bange eller vred over noget til at være fjendtlig mod den person, man står overfor.
Fokus flyttes fra det, man er utilfreds med, til fejl og mangler hos den, der tilsyneladende står i vejen for én eller truer. Og når man først ser den anden som modpart eller fjende, er man øjeblikkeligt fanget i ældgamle, overleverede reaktioner over for fjender: slås eller flygte. Man har lyst til alt andet end kontakt.
Dette mentale skift kan ske så hurtigt, at man ikke når at undersøge, hvad der egentlig er på færde. Man handler måske på en fejlfortolkning eller på en forkert information. Det sker forbløffende ofte, at en bitter konflikt gror ud af en simpel misforståelse.
Genskabe kontakt: Åbne
Sat lidt på spidsen kan man sige, at konflikt er det modsatte af kontakt – konflikt betyder ‘sammenstød’, og kontakt betyder ‘berøring med’ eller det at være i en tilstand, hvor man er i stand til at udveksle information, holdning, følelser el. lign. med andre. Og det er lige præcis den udveksling, der blokeres, når ufreden breder sig.
Kontakt er et af de vigtigste begreber i ikkevoldeligt konflikt-arbejde, ja nok det vigtigste. Konfliktarbejde er at genskabe og uddybe kontakten til den anden person (relationen) og til problemet og dets årsager (sagen).
Det lyder enkelt, men er det ikke, for det betyder brud med indgroede vaner, og det kræver både mod og forstand, betydeligt mere end der skal til for at angribe eller undvige. Som Gandhi siger: ‘nonviolence is not for cowards’.
For at kunne fatte sig må man genfinde kontakten til sig selv, finde en indre ro. Det er der ikke noget nyt i, og der findes talrige talemåder, der fortæller om metoder til at genskabe kontakt og besindelse, hvis situationen skal reddes: at tælle til ti, at løbe rundt om huset tre gange, at falde lidt ned, at beholde begge ben på jorden, klappe hesten, trække vejret dybt, tage sig i det, osv.
Tekst og figur er fra Konflikt og kontakt af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg, Hovedland
Angiv venligst kilde ved brug.
Reaktioner på konflikt
På vores kurser og uddannelser arbejder vi i dybden med det konfliktfaglige stof – se mere her.
