Tibetansk konfliktløsningscenter

Center for Konfliktløsning har igennem et samarbejde med eksil-tibetanere være med til at opstarte et Center for Konfliktløsning i Dharamsala: Tibetan Centre for Conflict Resolution (TCCR)

Hvert år flygter omkring 2000 tibetanere over Himalaya til Indien. Her slår de sig ned for at få en levevej, uddannelse og respekt. Nogle af dem flygter også, fordi de er politisk forfulgte i Tibet eller fordi de vil tættere på buddhismen og Dalai Lama.

I 1999 indledte Center for Konfliktløsning et samarbejde med eksil-tibetanerne i den indiske by Dharamsala. I første omgang afholdt Center for Konfliktløsning en række workshops i konfliktløsning for det planlagte center for konfliktløsning i Dharamsala, TCCR.

Fra 2004 til 2005, gennemførte Center for Konfliktløsning en uddannelse i voksenundervisning for lærere ved Dharamsalas flygtningeskole, Tibetan Transit School (TTS).

Dette projekt resulterede blandt andet i udgivelsen af bogen “Mindful Adult Education, theory and practical suggestions”, på engelsk og tibetansk. Bogen kan downloades nederst på denne side.

Under og efter projektarbejdet med TTS udgav Center for Konfliktløsning en række rapporter, evalueringer og øjenvidneskildringer fra arbejdet i Dharamsala. Disse tekster kan downloades nederst på denne side.

I dag har eksil-tibetanerne oprettet deres eget center for konfliktløsning i Dharamsala, The Tibetan Centre for Conflict Resolution (TCCR).

I efteråret 2007 besøgte to medlemmer af Center for Konfliktløsning Dharamsala, hvor de opholdt sig i længere tid og blandt andet deltog i TCCRs arbejde med at undervise i fredelig konfliktløsning.

I artiklerne “Intercultural Workshop on Conflict Transformation exploring non-violence with members of Indian and Tibetan communities in north and south India” og “Empowerment of Exiled-Tibetan Youth in the fires of modernity” beskriver de TCCRs arbejde, samspillet mellem eksil-tibetanere og det omgivende indiske samfund samt hele den historiske, religiøse og økonomiske baggrund for tibetanernes situation i dag.

 

Artiklerne kan downloades her:

Rapport_Evaluation_Dharamsala_2005

Rapport_Midway_Dharamsala_2001

Rapport_Projektbeskrivelse_Dharamsala_1999

Mutural_and_cooperative_learning

Intercultural_Workshop_on_Conflict_Transformation_exploring_non-violence_with_members_of_Indian_and_Tibetan_communities_in_north_and_south India

Evaluation_interviews_about_Tibet_Training_Project

Evaluation_Danish_Centre_for_Innovative_Educationn

Empowerment_of_Exiled-Tibetan_Youth_in_the_fires_of_modernity

Mindful_Adult_Education_Theory and Practical Suggestions (bog)

Meeting_Conflicts_Mindfully_2001 (bog)