Deep Democracy

Styrk dine kompetencer som facilitator med Lewis Deep Democracy (LDD).

Står du nogen gange med grupper, hvor du fornemmer, at der er noget vigtigt, der ikke bliver sagt højt? Hvor det er svært at få alle stemmer frem eller få synliggjort uenighederne? Med Lewis Deep Democracy (LDD) får du en mulighed for at lære, hvordan du kan facilitere samtaler, beslutningsprocesser og konflikter på en måde, hvor alle perspektiver bliver hørt.

Deep Democracy er en kraftfuld tilgang til gruppedynamik, der sikrer, at både flertallets og mindretallets synspunkter bliver en del af beslutningsprocessen. Uanset om du arbejder i en virksomhed, en forening, på en skole eller i andre gruppesammenhænge, vil LDD give dig redskaberne til at navigere i komplekse situationer og skabe en dybere forståelse for de mennesker, du arbejder med.

Hvad lærer du?

På kurset vil du få en solid introduktion til LDD og lære at bruge dens praktiske værktøjer i din hverdag. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Grundlæggende forståelse af gruppedynamikker og de fire trin i Deep Democracy-beslutningsprocessen.
  • Hands-on redskaber, der kan styrke din facilitering af gruppers samtaler, uenighed, dialog og beslutninger.
  • Refleksionsmodeller, der hjælper dig med at analysere og forstå de underliggende dynamikker i grupper herunder hvordan man kan arbejde konstruktivt med modstand.
  • Konflikthåndtering gennem pædagogisk polarisering, der fremmer dialog og fremhæver forskellige synspunkter på en konstruktiv måde.

Undervisningen er praktisk orienteret med masser af øvelser og træning, så du ikke kun forstår teorien bag LDD, men også kan anvende den i praksis.
For at sikre at læringen fra kurset bliver en integreret del af din praksis, får du mulighed for at afprøve metoderne mellem de to moduler. Du vil blive tilknyttet en sparringspartner, så du kan dele erfaringer og få støtte undervejs. Vi anbefaler desuden, at I kommer flere fra samme arbejdsplads for et større læringsudbytte.

Hvem kan deltage?

Dette kursus er ideelt for dig, der vil styrke dine kompetencer inden for facilitering, dialog og konfliktløsning. Du behøver ikke at have tidligere erfaring med LDD for at deltage, men hvis du allerede har arbejdet med metoden, vil du få mulighed for at dykke endnu dybere ned i den praktiske facilitering. Kurset er relevant for alle, der arbejder med grupper – fra undervisere og ledere til frivillige og organisatoriske fællesskaber.

Deltagerantal og undervisning

Vi prioriterer at have små hold med max. 20 deltagere og 2 undervisere.
Undervisningen varetages af Marie Reiter, Bjørn Nygaard og Marianne Katsina Munis. Alle erfarne Deep Democracy instruktører og facilitatorer med dyb indsigt i konfliktløsning og gruppedynamik.

Mere info

Læs mere om Lewis Deep Democracy her

Læs mere om tidligere kursisters udbytte af Deep Democracy-kurset her

    Kursustilmelding: Deep Democracy

    Kursus: Deep Democracy

    Tidspunkt:





    JaNej


    Marianne underviser

    Tid

    Forår 2026

    Modul 1:  17.+18.marts
    Modul 2:  4.+5.maj

    Undervisere
    Marie Reiter og Marianne Katsina Munis

     

    Efterår 2026

    Modul 1:  3.+4.november
    Modul 2:  1. december

    Undervisere
    Marie Reiter og (nærmere info følger)

    Varighed

    Kurset forløber over fire dage. Kurset er opdelt i to moduler (2+2 dag) med ca. en måned mellem, så der er plads til at gøre sig erfaringer i egen praksis og vende tilbage med dem i det fælles refleksions- og læringsrum.

    OBS. fra efteråret 2026 er kurset sat ned til 3 dage og tilsvarende reduceret i pris

    Om stedet

    La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C.

    Pris

    11.500 kr. + moms. Prisen inkluderer materialer og forplejning.

    Fra efteråret 2026 er prisen 8.500, fordi kurset er 3 dage

    Underviserne

    Rabat og støtte

    • Kollegarabat på 10 % ved tilmelding af nr. to, tre eller flere fra samme organisation.
    • Er du selvbetaler er prisen inklusiv moms.
    • Du kan betale i rater og hen over to regnskabsår, hvis du ønsker.

    Du kan søge støtte via kompetencefondene: den kommunale, statens eller regionens.

    Praktiske oplysninger om kurser

    Mere info?

    Hvis du er usikker på, hvilket kursus som er mest relevant, er du velkommen til at ringe på 35 20 05 50 eller skrive til center@konfliktloesning.dk.